Mindre private virksomheder i SOR
Mindre private virksomheder skal selv oprette, opdatere og lukke deres SOR-data ved hjælp af SOR-selvbetjeningsløsning med brug af MitID.
Via SOR’s Selvbetjeningsløsning har du mulighed for at komme direkte videre til at oprette behandlingssteder i Behandlingsstedsregisteret. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for Behandlingsstedsregisteret.
Gå til SOR Selvbetjeningsløsning
Vejledning til SOR Selvbetjeningsløsningen
Vær obs på:
- Brug computer for at tilgå løsningen.
- Brug Google Chrome eller Microsoft Edge som browser.
- MitID eller MitID Erhverv skal være tilknyttet den korrekte virksomhed, for at du kan logge på og ændre oplysninger.
Har du brug for support, kan du kontakte Servicedesk, se kontaktoplysninger nederst på siden. Vi anbefaler, at du supplere din henvendelse til Servicedesk med at udfylde og medsende en af følgende blanketter:
Blanket til SOR Support henvendelser
Statslige og større private virksomheder i SOR
Som statslig eller større privat virksomhed skal du kontakte Servicedesk på servicedesk@sundhedsdata.dk, hvis I ønsker oprettelse, opdatering eller lukning i SOR.
Ny oprettelse
Du skal oplyse følgende ved ny oprettelse:
- Virksomhedens navn og CVR-nummer
- Adresse (her skelnes mellem post-, besøgs- og aktivitetsadresse – ved samme angives kun denne)
- Telefonnummer
- Fax (hvis den findes)
- E-mailadresse (hvis den findes)
- Webadresse (hvis den findes)
- Hvilken type organisation (fx et privathospital eller en statslig styrelse)
- Ydernummer (hvis det findes)
- Om lokationsnummer ønskes samt navn på journalsystem
Opdatering eller lukning
Du skal oplyse følgende ved opdatering eller lukning af virksomhed/dele af virksomhed:
- Virksomhedens CVR-nummer
- Hvilken opdatering der skal foretages
- Ved lukning: SOR-kode på den SOR-enhed, der skal lukkes.
Ekspeditionstid på behandling af SOR-sager
Vær opmærksom på, at oprettelse, opdatering og lukning via SOR-selvbetjeningsløsning er anmodninger, der skal behandles af SOR-teamet i Sundhedsdatastyrelsen. Vi behandler din sag hurtigst muligt inden for få arbejdsdage. Der kan dog i nogle tilfælde gå op til 10 arbejdsdage.
Lokationsnummer
Lokationsnumre til brug for elektronisk kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter, oprettes og vedligeholdes i SOR af SOR-teamet. Når du har anmodet om at få oprettet et lokationsnummer i SOR, vil du modtage lokationsnummeret via e-mail fra SOR-teamet, når din sag er behandlet.
Det er virksomhedsejerens ansvar, at data om virksomheden er opdaterede. Læs betingelserne for anvendelse af lokationsnummer, inden du bestiller:
Betingelser for anvendelse af lokationsnummer
Behandlingsstedsregisteret
Alle behandlingssteder, der skal oprettes i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister, skal være oprettet i SOR.